Plantegning

Indretning

I hytten er der plads til 30 overnattende personer.

Hytten består af en stor sovesal med plads til i alt 19 personer.

Desuden findes der et lederum med køjer til 5 personer og et andet lederum med køjer til 6 personer.

Køkken og opholdsstue

I køkkenet er der service til ca. 35 personer, et køleskab, 2 komfurer, opvaskemaskine (13 pers), kaffemaskine, microbølgeovn og hvad der elles er behov for i et køkken.

I opholdsstuen er der solide borde og stole til ca. 35 personer. På væggen hænger et stort filmlærred og på værelset står 2 whiteboards. Hytten er EL-opvarmet, derudover er der en brændeovn og varmepumpe i stuen.

Kælder

I kælderen er der indrettet 2 toiletter og 2 bruserum samt 3 håndvaske. Endvidere er der et ekstra køleskab med fryser.

Fra kælderen er der udgang til den fri natur.

Udendørs

Udenfor er der bygget en stor bålhytte.

Hytten ligger på et meget kuperet terræn, som giver rig mulighed for udfoldelser og store armbevægelser.

Menu